Andrées Luftfærd sender på godt og ondt læseren ud på en (is)ørkenvandring

Åh, slutningen på 1800-tallet! På mange måder opdagelseslitteraturens storhedstid. Den gamles verdens værdier er under hektisk afvikling, og det kaos bliver indfanget i eventyrlige romaner om vesterlændinge, der drager på romantiske færde ud i endnu ikke udforskede dele af verden i futuristiske transportmidler: En verdensomsejling kan foregå under havet, jorden kan rundrejses på 80 dageFortsæt læsning “Andrées Luftfærd sender på godt og ondt læseren ud på en (is)ørkenvandring”

Johan Borgen vil beskrive verden “filtreret af sind”. Men det fungerer kun, når sindene filtrerer troværdigt

Epifanier, altså åbenbaringer. Det kaldte James Joyce sine noveller, og det samme ord kunne man hæfte på Johan Borgens. Hans Elsebeths hjerte og andre nye noveller sprudler over i legesyge og eksperimenterer løs, lige meget om eksperimenterne er dødsdømte fra begyndelsen eller ej. Det gør bogen værd at finde frem fra gemmerne – men ikkeFortsæt læsning “Johan Borgen vil beskrive verden “filtreret af sind”. Men det fungerer kun, når sindene filtrerer troværdigt”

Volden truer under den fashionable facade i Monika Fagerholms Hvem slog bambi ihjel?

Den fashionable villaby Kallsjön dufter af penge og succes, men blandt de succesfulde ejendomsmæglere, forretningskvinder og operasangere vokser der noget råddent. Som et korthus bliver bogens verden bygget op for øjnene af læseren med en næsten sikker forventning om, at den kommer til at styrte sammen igen for øjnene af dem. Og den lurende katastrofeFortsæt læsning “Volden truer under den fashionable facade i Monika Fagerholms Hvem slog bambi ihjel?”

Jonas Eikas Efter solen er både det vigtigste og det bedste, der er sket i dansk litteratur i d. 21. århundrede

For det meste går Nordisk Råds Litteraturpris til en etableret og anerkendt forfatter, der ofte har været nomineret en eller flere gange før. Men sidste år vandt Jonas Eika prisen for sin kun anden bog. Et overilet sats? Nej, for Efter solen er en bog til tiden og til alle tider, en samfundskritisk og kærligtFortsæt læsning “Jonas Eikas Efter solen er både det vigtigste og det bedste, der er sket i dansk litteratur i d. 21. århundrede”

En actionfilm set fra navlehøjde

I 1970 blev det danske Klaus Rifbjerg, der fik tildelt Nordisk Råds litteraturpris for romanen ANNA (jeg) ANNA. Romanen beskriver to rejser: En indre fornøjelsestur fra toppen af samfundet til bunden og en fangeflugt op gennem Europa. Med overbevisende forståelse for hvor litteraturens styrker ligger, bruger Rifbjerg mere tid på hovedpersonens interne overvejelser om moral,Fortsæt læsning “En actionfilm set fra navlehøjde”

Gunnar Ekelöfs cognactågede fantasier om en synsk middelalderfyrste er nok den mærkeligste bog, der har vundet Nordisk Råds litteraturpris

Hvad er den mærkeligste bog, der har vundet Nordisk Råds litteraturpris? Et godt bud kunne være Gunnar Ekelöfs Diwan over fyrsten af Emgión, der fik prisen i 1966. Digtsamlingen, der er første bind af en trilogi, følger en fiktiv byzantinsk fyrste, der på et tidspunkt i 1000-tallet anråber en gudinde, mens han bliver tortureret afFortsæt læsning “Gunnar Ekelöfs cognactågede fantasier om en synsk middelalderfyrste er nok den mærkeligste bog, der har vundet Nordisk Råds litteraturpris”

Turen går til efterlivet, og Olof Lagercrantz er den bedste guide, man kunne ønske sig

1965 er det eneste år, hvor Nordisk Råds litteraturpris blev delt mellem to forfattere: svenske Olof Lagercrantz og færøske William Heinesen. Olof Lagercrantz’ Fra helvede til paradis skiller sig ud fra størstedelen af de andre vindere af Nordisk Råds litteraturpris ved ikke at være et skønlitterært værk. I stedet er bogen en litteraturvidenskabelig gennemgang afFortsæt læsning “Turen går til efterlivet, og Olof Lagercrantz er den bedste guide, man kunne ønske sig”

William Heinesens Det gode håb er ekstremsport for sprognørder og en politisk roman til vor tid

1965 er det eneste år, hvor Nordisk Råds Litteraturpris blev delt mellem to forfattere: svenske Olof Lagercrantz og færøske William Heinesen. På trods af at den vandt prisen, er Det gode håb nok ikke den roman, Heinesen huskes bedst for. Men det burde den være! For et mesterligt greb om det danske sprog og etFortsæt læsning “William Heinesens Det gode håb er ekstremsport for sprognørder og en politisk roman til vor tid”

Ude i det mørke skandinaviske vildnis finder Is-slottet både rå intimitet og drømmende rædsel

I 1964 vandt Tarjei Vesaas Nordisk Råds litteraturpris for romanen Is-slottet. Langt ude i det norske vildnis, i en lille landsby, møder to piger hinanden på et aflåst børneværelse, langt fra de voksnes verden. Midt i intimiteten hvisker pigerne søde løfter om at springe ind i de voksnes verden med hinanden i hånden. Vesaas skriverFortsæt læsning “Ude i det mørke skandinaviske vildnis finder Is-slottet både rå intimitet og drømmende rædsel”

Kun én bog skrevet på færøsk har vundet Nordisk Råds Litteraturpris. Hvor ville jeg ønske, den var god

Rói Paturssons digtsamling Ligesom er den eneste bog skrevet på færøsk, der har vundet Nordisk Råds Litteraturpris, så det piner mig, at jeg ikke synes, den er særligt god. Det er en gang alt godt (og halvgodt … og halvdårligt … og dårligt) fra skrivebordsskuffen, og derfor indeholder bogen noget for enhver smag. Men netopFortsæt læsning “Kun én bog skrevet på færøsk har vundet Nordisk Råds Litteraturpris. Hvor ville jeg ønske, den var god”