Solvej Balles Om udregning af rumfang er maksimalisme skrevet med en erfaren minimalists præcision

Det tog mig lang tid – lidt over to bind – at opdage, hvor godt Solvej Balles planlagte syvbindsværk Om udregning af rumfang egentlig er. For var de præcist sansede detaljer fra en dag, der er gået i stå, virkelig nok til at bære et 1000-siders værk? Nej, selvfølgelig ikke. Og det er heller ikkeFortsæt læsning “Solvej Balles Om udregning af rumfang er maksimalisme skrevet med en erfaren minimalists præcision”

Både danske og grønlandske politikere bør læse Niviaq Korneliussens Blomsterdalen

Der findes flere måder at tale om problemer på. Man kan ignorere dem. Man kan håne dem, de går ud over. Eller man kan på gribende og rørende vis skabe det menneskelige grundlag for forandring. Med Blomsterdalen gør Niviaq Korneliussen – til forskel fra visse politikere – det sidstnævnte. Af Hans Peter Madsen Man børFortsæt læsning “Både danske og grønlandske politikere bør læse Niviaq Korneliussens Blomsterdalen”

Sara Stridsberg skriver syrligt selvudfordrende og blændende poetisk om feminismens stormtrop

Sara Stridsbergs Drømmefakultetet er i og for sig en løjerlig modtager af Nordisk Råds litteraturpris, da historien, bogen fortæller, foregår i Amerika, følger et ærkeamerikansk individ og på mange måder er en fortælling om Amerika. Men den kompenserer for sin mangel på nordiske kulisser ved mesterligt at betvinge et nordisk sprog. Med en enorm følsomhedFortsæt læsning “Sara Stridsberg skriver syrligt selvudfordrende og blændende poetisk om feminismens stormtrop”

I Thorkild Hansens slavetrilogi er blodet, Danmarkshistorien og litteraturen klægt flydende

Det var trilogien om det danske slaveris historie, der – som hans fjerde nominering – indbragte Thorkild Hansen Nordisk Råds Litteraturpris i 1971. Kæmpeværket dokumenterer, at slaveriet ikke er sit eget kapitel af Danmarkshistorien, men at det derimod er viklet uudfiltreligt ind i den større fortælling. Men er disse fagbøger litteratur? Ja, for søren! AfFortsæt læsning “I Thorkild Hansens slavetrilogi er blodet, Danmarkshistorien og litteraturen klægt flydende”

Andrées Luftfærd sender på godt og ondt læseren ud på en (is)ørkenvandring

Åh, slutningen på 1800-tallet! På mange måder opdagelseslitteraturens storhedstid. Den gamle verdens værdier er under hektisk afvikling, og det kaos bliver indfanget i eventyrlige romaner om vesterlændinge, der drager på romantiske færde ud i endnu ikke udforskede dele af verden i futuristiske transportmidler: En verdensomsejling kan foregå under havet, jorden kan rundrejses på 80 dageFortsæt læsning “Andrées Luftfærd sender på godt og ondt læseren ud på en (is)ørkenvandring”

Johan Borgen vil beskrive verden “filtreret af sind”. Men det fungerer kun, når sindene filtrerer troværdigt

Epifanier, altså åbenbaringer. Det kaldte James Joyce sine noveller, og det samme ord kunne man hæfte på Johan Borgens. Hans Elsebeths hjerte og andre nye noveller sprudler over i legesyge og eksperimenterer løs, lige meget om eksperimenterne er dødsdømte fra begyndelsen eller ej. Det gør bogen værd at finde frem fra gemmerne – men ikkeFortsæt læsning “Johan Borgen vil beskrive verden “filtreret af sind”. Men det fungerer kun, når sindene filtrerer troværdigt”

Volden truer under den fashionable facade i Monika Fagerholms Hvem slog bambi ihjel?

Den fashionable villaby Kallsjön dufter af penge og succes, men blandt de succesfulde ejendomsmæglere, forretningskvinder og operasangere vokser der noget råddent. Som et korthus bliver bogens verden bygget op for øjnene af læseren med en næsten sikker forventning om, at den kommer til at styrte sammen igen for øjnene af dem. Og den lurende katastrofeFortsæt læsning “Volden truer under den fashionable facade i Monika Fagerholms Hvem slog bambi ihjel?”

Jonas Eikas Efter solen er både det vigtigste og det bedste, der er sket i dansk litteratur i d. 21. århundrede

For det meste går Nordisk Råds Litteraturpris til en etableret og anerkendt forfatter, der ofte har været nomineret en eller flere gange før. Men sidste år vandt Jonas Eika prisen for sin kun anden bog. Et overilet sats? Nej, for Efter solen er en bog til tiden og til alle tider, en samfundskritisk og kærligtFortsæt læsning “Jonas Eikas Efter solen er både det vigtigste og det bedste, der er sket i dansk litteratur i d. 21. århundrede”

En actionfilm set fra navlehøjde

I 1970 blev det danske Klaus Rifbjerg, der fik tildelt Nordisk Råds litteraturpris for romanen ANNA (jeg) ANNA. Romanen beskriver to rejser: En indre fornøjelsestur fra toppen af samfundet til bunden og en fangeflugt op gennem Europa. Med overbevisende forståelse for hvor litteraturens styrker ligger, bruger Rifbjerg mere tid på hovedpersonens interne overvejelser om moral,Fortsæt læsning “En actionfilm set fra navlehøjde”

Gunnar Ekelöfs cognactågede fantasier om en synsk middelalderfyrste er nok den mærkeligste bog, der har vundet Nordisk Råds litteraturpris

Hvad er den mærkeligste bog, der har vundet Nordisk Råds litteraturpris? Et godt bud kunne være Gunnar Ekelöfs Diwan over fyrsten af Emgión, der fik prisen i 1966. Digtsamlingen, der er første bind af en trilogi, følger en fiktiv byzantinsk fyrste, der på et tidspunkt i 1000-tallet anråber en gudinde, mens han bliver tortureret afFortsæt læsning “Gunnar Ekelöfs cognactågede fantasier om en synsk middelalderfyrste er nok den mærkeligste bog, der har vundet Nordisk Råds litteraturpris”